Voldtekt og vanetenkning

Siden det heldigvis er liv i Nekropolis, er det mulig å få med seg både den ene og den andre nyheten om historisk forskning.

Denne gangen er det middelalderen som får sitt pass påskrevet. Og det selvsagt positivt.

Ikke overraskende fikk vestens kvinnesyn avgjørende impulser fra kirken i denne perioden. Noe som også besøkende fra andre kulturkretser merket seg med bestyrtelse. Hva skulle man tenke om en så dekadent kultur at den ga kvinnen offentlig ære og respekt? Og som hadde forlatt tanken om at kvinner var menns eiendom?

Denne gang er det den danske historikeren Helle Møller Sigh som pirker i mytene om middelalderen.

I middelalderen ændrede kirken via kulturel påvirkning synet på voldtægter fra hærværk mod en mands ejendom, til en forbrydelse mod de voldtagne kvinder.

At ødelægge en anden mands tøj, at skade hans kvæg eller at voldtage hans kone. De tre ting, som med nutidens øjne virker vidt forskellige, blev i den tidlige danske middelalder alle betragtet som hærværk mod en mands ejendom.

Særligt opfattelsen af voldtægt som hærværk vil de fleste i dag tænke stritter ud. Den opfattelse ændrede sig da også i løbet af middelalderen, takket være den katolske kirke. For da kirken begyndte at få indflydelse i samfundet, fik den gennem kulturel påvirkning ændret det retslige syn på voldtagne kvinder. Pludselig blev kvinderne betragtet som individer, der skulle have penge af deres voldtægtsmænd for tort og svie.

Vi minner dermed igjen om at neste gang du vil markere avstand fra noe, er det feil å si middelalderske tilstander. Riktig uttrykk er antikk.

Noen ganger til og med helt antikk.